Referencer

På denne side finder du referencer fra Anette Thornfeldt Fiskers kunder inden for spanskundervisning, tolkning og oversættelse

Magen til engageret, vidende og entusiastisk lærer skal man lede længe efter

Efter at have gået til spansk i mange år, stødte jeg heldigvis på Anette. Hurra for det, magen til engageret, vidende, motiveret og entusiastisk lærer skal man lede længe efter.

Dorte

Det er en fornøjelse at være elev på Anettes hold

Anette er en meget kompetent underviser. Hun er energisk og engageret. Hun skaber en meget varieret undervisning, der aldrig bliver kedelig. Har en fin evne til at inddrage alle på holdet. Virkelig en fornøjelse at være elev på Anettes hold. Vi lærer meget.

Merete

Anette er en engageret underviser i spansk

Min første time i spansk var bestemt ikke den sidste, efter at have mødt en underviser som Anette. Anette underviser med en stor portion tålmodighed. Anette er efter min mening utrolig dygtig både fagligt og socialt som underviser.

Charlotte

Empatisk, professionel og engageret undervisning

Undertegnede har i en 3-årig periode fulgt FOF Spanskkursus (senest A2+) i Rungsted, med Anette Thornfeldt Fisker som underviser. Det har været en meget positiv oplevelse med en empatisk, professionel og engageret undervisning. Holdet har derfor hævet sig bemærkelsesværdigt fra parlørniveauet til seriøst kendskab og brug af grammatiske specialiteter. Jeg ser frem til fortsat deltagelse og udvikling.

Niels Damgaard Nielsen

Undervisningen er altid levende og underholdende

Anette er en virkelig dygtig underviser i spansk. Undervisningen er altid levende og underholdende, så tiden flyver afsted. Anette kan få alle med i undervisningen, for hun går grundigt frem og er meget tålmodig. Det er ikke tilfældigt, at så mange kursister søger hendes spanskhold, for man lærer meget på en behagelig måde.

Jan

Anette er drevet af kærlighed og passion for det spanske sprog

Anettes undervisning er både inspirerende og grundig, på en meget fin måde. Hun arbejder os igennem sproget med en rigtigt god systematik, som er et vigtigt fundament at bygge videre på. Som alle fremragende undervisere er Anette drevet af en kærlighed til og passion for det spanske sprog, som er smittende.

Åsa

Jeg glæder mig hver uge til at deltage

Anette du er en super god underviser. Du er opmærksom, entusiastisk, levende, en god formidler og undervisningen er aldrig kedelig. Efter 3 år på dit hold glæder jeg mig stadig hver eneste uge til at deltage!

Mette

Med Anette som underviser tør jeg stille de dumme spørgsmål igen og igen…

Jeg er ikke bange for at sige noget i Anettes timer. Jeg glæder mig til hver gang jeg skal “ til spansk”, for på Anettes hold er der altid en god, humoristisk og tryg stemning.

Lise

Jeg har prøvet andre kurser uden større udbytte… Anette er klar og didaktisk

Jeg har i tre år fulgt Anettes undervisning i spansk, og kan meget varmt anbefale Anette som spansk lærer. Har tidligere lært en masse spanske ord, men ingen grammatik og derfor tidligere prøvet andre kurser uden større udbytte. Anette er klar, didaktisk og giver gode links i forbindelse med hjemmearbejde. Glæder mig til forsat undervisning.

Ann-Marie

Din kreative tilgang til grammatikken gjorde den til en leg

Vi var så forfærdelig kede af at du stoppede i Fredensborg, for vi nød din undervisning. Men du valgte Rungsted (eller Hørsholm) husker det ikke helt. Men jeg husker specielt din kreative tilgang til at få lært grammatikken, det var en leg. Og den har vi gjort god brug af siden, for vi går stadig til spansk.

Lone

Anette har skabt en fantastisk stemning

Jeg startede på et begynderhold i spansk hos Anette for flere år siden. Anette er en super god underviser, der varierer timernes indhold på en rigtig fin måde. Man kan tydeligt mærke, at Anette har en stor kærlighed til sproget – og det smitter. Anette har skabt en fantastisk stemning på vores hold, så man godt “tør” kaste sig ud i at lære noget nyt. Jeg kan derfor varmt anbefale Anette.

Marianne

Anette er en dygtig og imødekommende underviser

Jeg har deltaget i spansk undervisning hos Anette i FOF-Nord i 2 år og har været meget glad for det og lært rigtig meget. Anette er en dygtig underviser sød, positiv og meget imødekommende og det har været en fornøjelse at deltage i undervisningen.

Ulrik Ibfelt

Meget engageret og dygtig underviser

Jeg ser Anette Thornfeldt Fisker som en meget engageret og dygtig underviser. Hun varierer opgaverne, forklarer omhyggeligt, når der er spørgsmål, er positiv over for forslag fra kursisterne, tager hensyn til den enkelte på kurset og formår altid at skabe en rar stemning, hvad der fremmer tilegnelsen.

Lisbeth

Høj faglighed og masser af humor

Det er så fantastisk at lære et nyt sprog – og især med en engageret underviser som Anette. Anette har så høje faglige kompetencer, at hun frit kan anvende forskellige tilgange til undervisningen og differentiere efter situation og behov.  Desuden er Anette et dejligt menneske med masser af humor, og hun forstår at skabe en god og afslappet atmosfære i undervisningen og blandt de studerende. Jeg elsker at høre Anette tale spansk, og drømmen om en dag at opnå samme flotte udtale holder mig til ilden.

Kirsten R. Nielsen

Sød, dygtig og pædagogisk lærer

Anette er en meget sød, dygtig og effektiv lærer. Hun er god til at forklare tingene på en pædagogisk måde. Vi er meget aktive, undervisningen er meget koncentreret og målrettet. Vi taler alle meget og jeg har lært meget mere i den korte tid jeg har været hos Anette, end hos de andre underviserne.

Anastasia

KONTAKT ANETTEog hør mere